Sådan fungerer NATO

NATO blev dannet 4. april 1949, da 12 lande undertegnede den nordatlantiske traktat i Washington, D.C. NATO

Den nordatlantiske traktatorganisation (NATO) er en global organisation, der tjener mange formål med verdens sikkerhed. NATO blev dannet 4. april 1949 med underskrivelsen af ​​den nordatlantiske traktat af 12 stiftende medlemslande. Målet var at skabe en "pagt om gensidig bistand" for at udfordre enhver mulighed for, at Joseph Stalin og Sovjetunionen ville forsøge at udvide kontrollen over Østeuropa yderligere..

Men hjørnestenen i NATO er hvad der hedder kollektivt forsvar. Det er grundlaget for artikel 5 i NATOs grundlæggende traktat og forpligter medlemmer til at beskytte hinanden under krigshandlinger.

Fra artikel 5:

"Parterne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle, og de er derfor enige om, at hvis et sådant væbnet angreb forekommer, hver af dem i udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, der er anerkendt i artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, vil hjælpe den eller de parter, der er angrebet således, ved straks at tage, individuelt og i samråd med de andre parter, sådanne handlinger, som den finder nødvendige, herunder brugen af væbnede styrker til at genoprette og bevare sikkerheden i det nordatlantiske område.
Ethvert sådant væbnet angreb og alle foranstaltninger, der træffes som et resultat heraf, skal omgående rapporteres til Sikkerhedsrådet. Sådanne foranstaltninger afsluttes, når Sikkerhedsrådet har truffet de nødvendige foranstaltninger for at genoprette og opretholde international fred og sikkerhed. "

Artikel 5 er blevet påberåbt kun én gang som svar på 11. september-terrorangreb på De Forenede Stater i 2001.

Men der er meget mere til NATO end kun artikel 5 og ideen om kollektivt forsvar. Fortsæt med at læse for at lære om denne magtfulde organisation og dens vigtige rolle i verdens politiske landskab.

Indhold

1. NATO's grundlæggende
2. Hvordan er NATO struktureret?
3. Hvordan finansieres NATO?
4. NATOs missioner og operationer

NATO's hovedkvarter ligger i Bruxelles, Belgien og fungerer som dets politiske og administrative center. NATO

Som vi nævnte tidligere, er NATO forkortelsen for Nordatlantisk traktatorganisation, en alliance af lande, der samarbejder om at gennemføre den nordatlantiske traktat. NATOs 12 stiftende medlemslande inkluderer USA, Canada, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Portugal, Norge, Danmark, Island, Belgien, Holland og Luxembourg. Grækenland og Tyrkiet sluttede sig i 1952, efterfulgt af Vesttyskland i 1955. Spanien tiltrådte i 1982.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 tiltrådte flere østeuropæiske lande, herunder Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen i 1999; Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien i 2004; og Albanien og Kroatien i 2009. Montenegro var det sidste land, der tiltrådte NATO i 2017 [kilde: NATO].

Da de stiftende medlemmer udarbejdede den oprindelige traktat, var der uenighed om, hvor mange lande der skulle tilslutte sig. Det Forenede Kongerige ønskede at holde NATO lille og stærk, men USA ønskede at medtage mindre, svagere lande - dem, der mere sandsynligt ville bukke under for sovjeterne. Frankrig var mest bekymret for at beskytte sine koloniale territorier, og Tyskland var en bekymring for alle tre lande [kilde: NATO].

I dag behøver lande dog ikke at være medlemmer for at arbejde med NATO. Partnerskaber med ikke-NATO-lande startede tilbage så langt som i 1991. Målet er at hjælpe disse ikke-medlemslande med at blive stabile og demokratiske med moderne væbnede styrker. Fire partnerlande har erklæret interesser i NATO-medlemskab: Bosnien-Hercegovina, Georgien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Ukraine. I dag kan ethvert europæisk land tilslutte sig NATO, så længe det accepterer forpligtelser og forpligtelser ved medlemskab (mere om det kort) [kilde: NATO].

NATO's hovedkvarter ligger i Bruxelles, Belgien og fungerer som dets politiske og administrative center. Repræsentanter fra medlemslandene samt civile og militære eksperter arbejder der dagligt med høring af globale sikkerhedsspørgsmål. Der afholdes årligt over 5.000 møder. Al beslutningstagning i NATO sker af konsensus, hvilket er en central værdi, der blev inkluderet i oprettelsen af ​​NATO i 1949.

Konsensus beslutningstagning betyder, at der er ingen afstemning hos NATO. I stedet for foregår drøftelser, indtil alle 29 medlemslande kan komme til en acceptabel løsning - og derefter betragtes det som en NATO-beslutning. Ofte betyder det, at nogle medlemslande "accepterer at være uenige." Jobbet med at lede konsensus beslutningsprocessen falder til NATOs generalsekretær [kilde: NATO].

Den nordamerikanske traktat

Den nordatlantiske traktat blev skrevet og underskrevet i 1949. Den opstod på grund af Sovjetunionens voksende styrke efter 2. verdenskrig (som sluttede i 1945). Lige efter krigen konsoliderede Sovjetunionen sig under kommunismen og styrkede sine hære. På samme tid var Europa opbrugt og i beskadigede. De Forenede Stater implementerede Marshall-planen i 1948 for at hjælpe med at genopbygge Europa, men de europæiske lande ville ikke have styrken til at kæmpe mod sovjeterne. Det er nødvendigt med De Forenede Stater og Canada at give den nødvendige styrke til at imødegå ethvert angreb fra Sovjetunionen.

Det nordatlantiske råd (NAC), der ses her mødtes under en forsvarsministermøde, er det vigtigste politiske beslutningsorgan i NATO. NATO

Der er 29 medlemslande, der udgør NATO. Hvert medlemsland har en permanent delegation ved NATOs hovedkvarter i Bruxelles. En ambassadør leder hver lands delegation, og denne ambassadør repræsenterer hans / hendes regering i NATO's konsensusbeslutningsproces. Kay Bailey Hutchison er den nuværende amerikanske ambassadør i NATO.

Hvert medlemsland har plads på Det nordatlantiske råd (NAC), det vigtigste politiske beslutningsorgan i NATO. NAC er formand for generalsekretæren og mødes mindst en gang om ugen eller om nødvendigt. Kerneplanlægningsgruppen har lignende autoritet som NAC, men kun om spørgsmål vedrørende nukleare politikker [kilde: NATO].

Hvis alliansens afgørelser har militære konsekvenser, bringes Militærkomitéen ind. Militærkomiteen er NATOs højeste myndighed for alle militære ting. Det er det ældste udvalg i NATO efter NAC, og dets primære ansvar er at rådgive NAC og Nuclear Planning Group, hvilket gør det til en væsentlig forbindelse mellem NATOs politiske beslutningstagere og dens militære struktur. Militærkomiteen forbereder også langsigtede vurderinger af lande og områder, der betragtes som risici for NATO's interesser.

NATO-finansiering har været et hot-knap-spørgsmål fra sent. Her ses NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg og den amerikanske præsident Donald Trump mødes under en morgenmad, hvor de diskuterede finansiering under NATO-topmødet i juli 2018. NATO

Natos finansiering har været et omstridt emne i nyhederne for nylig. U.S. præsident Donald Trump har konsekvent beskyldt Amerikas NATO-allierede for at være bagud på deres regninger. Selv da Trump var på vej til Bruxelles på NATO-topmødet i juli 2018, twitrede han: "Mange lande i NATO, som vi forventes at forsvare, er ikke kun korte af deres nuværende engagement på 2% (hvilket er lavt), men er også kriminelle i mange år i betalinger, der ikke er foretaget. Vil de godtgøre USA? " Men har han ret? Nå, ikke helt.

Her er, hvordan NATO-finansiering fungerer. I henhold til NATOs officielle retningslinjer forventes medlemslande at forpligte mindst 2 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) til udgifter til forsvar - hvilket betyder betalinger foretaget af regeringen specifikt for at imødekomme de væbnede styrkers behov. Men det er i øjeblikket kun fem lande.

Men under topmødet i Wales i 2014 lovede medlemslande at øge deres militære udgifter til 2 procent af BNP i 2024. De Forenede Stater overstiger langt to procent retningslinjer og betaler mere end 3,5 procent af sit BNP, det mest af ethvert medlemsland.

Det er værd at bemærke, at de 2 procent af BNP er stadig kun en retningslinje, og der er ingen straf for lande, der ikke opfylder det. I 2017 fulgte 22 af 28 medlemslande gennem med 2014-løftet og øgede deres forsvarsbudgetter [kilde: Kottasová]. Men nogle mindre lande har simpelthen ikke hærene store nok til at håndtere så store stigninger, og BNP-finansieringen på 2 procent behøver ikke kun at dække forsvar for at imødekomme NATO's krav. Lande kan vælge at bruge pengene på NATO-fredsmissioner eller kampen mod ISIS [kilde: Kottasová].

Præsident Trump mener imidlertid ikke, at 2 procent af BNP er tilstrækkeligt, på trods af at de fleste medlemslande ikke kan opfylde det. Som for nylig den 11. juli 2018, mens Trump i NATO-topmødet i Bruxelles foreslog, at alle NATO-lande skulle forpligte sig 4 procent af BNP… og straks. "Jeg tror, ​​disse lande er nødt til at intensivere det, ikke over en 10-årig periode, men de er nødt til at øge det øjeblikkeligt," sagde Trump under en bilateral morgenmad med NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg.

Så hvad går alle de penge til at finansiere? Mere om det næste.

I juni 2017 arbejder britiske og tyske hæringeniører sammen under en NATO-mission for at konstruere en flydende bro i Jonava, Litauen. NATO

NATO tager aktive roller i mange typer operationer og missioner over hele kloden. Organisationen er førende inden for bidrag til fred og sikkerhed, fremme af demokratiske værdier og løsning af internationale tvister. Det har også militære kapaciteter til at indgå - alene eller med andre lande - når og hvor det er nødvendigt.

NATO har i øjeblikket 20.000 militært personale, der arbejder med missioner over hele verden, herunder operationer i Afghanistan, Kosovo og Middelhavet. NATO støtter også i øjeblikket allierede i Den Afrikanske Union og hjælper med flygtningekrisen i Europa. Men NATO er også der, når katastrofen rammer, og hjælper med nødhjælpsoperationer under naturlige, teknologiske og humanitære kriser.

For at sikre, at NATO kan handle på en given dag i en given krise, opretholder den en moderne forsvarsplan, der er baseret på to nøglesikkerhedsforanstaltninger: banebrydende våbensystemer og styrker, der er trænet til at arbejde sammen [kilde: NATO]. Det betyder, at investering i den rigtige blanding af nukleare, konventionelle og ballistiske missilforsvarsevne fortsat er kernen i NATO's overordnede strategi. Og det koster store penge - de 29 medlemslande brugte anslagsvis 946 mia. Dollars til forsvar i 2017, mere end 683 mia. Dollars deraf var af U.S.A..

Så har verden stadig brug for NATO? Nogle, inklusive præsident Trump, siger, at det er "forældet." Men i en tid, hvor der er dybt uro over Ruslands ekspansionisme, er andre nationer uenige. Allerede før debatten om Ruslands deltagelse i valget i USA 2016 var der bekymring over, at Kreml havde en indflydelse på den offentlige mening i de baltiske lande. Og Kreml hævder, at det beskyttede de etniske russers rettigheder som undskyldning for annekteringen af ​​Krim.

Så selvom præsident Trump fortsætter med at nedskære NATO, fortsætter de amerikanske militære og andre NATO-medlemslande fortsat med at bruge deres ressourcer til at opbygge agenturets kampberedskab, hvis der er en krise, den skal reagere på, hvad enten det er fra Rusland eller en anden aggressiv nabo.

Sidste redaktionelle opdatering den 11. juli 2018 04:33:11 pm.

relaterede artikler

• Sådan fungerer FN
• Sådan fungerer Verdenssundhedsorganisationen
• Sådan fungerer krigsreglerne
• Sådan fungerer missilforsvarssystemer

Flere gode links

• NATO
• NATO-nyheder
• NATO: Sikkerhed gennem videnskab

Kilder

• Donald Trump. @realdonaldtrump (11. juli 2018) https://twitter.com/realDonaldTrump/status/1016729137409486853
• Kottasová, Ivana. "Hvordan NATO finansieres, og hvem betaler hvad." CNN. 25. maj 2017 (11. juli 2018) https://money.cnn.com/2017/05/25/news/nato-funding-explained-trump/index.html
• NATO. "Kollektivt forsvar - artikel 5." (11. juli 2018) https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_110496.htm
• NATO. "Konsensus beslutningstagning." (11. juli 2018) https://www.nato.int/cps/en/natolive/topics_49178.htm
• NATO. "Forsvarsudgifter fra NATO-landene (2008-2015)." (11. juli 2018) https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/pdf_2016_01/20160129_160128-pr-2016-11-eng.pdf
• NATO. "Udvidelse." (11. juli 2018) https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49212.htm
• NATO. "NATO-medlemslande." (11. juli 2018) https://www.nato.int/cps/en/natohq/nato_countries.htm
• NATO. "NATO-medlemslande." (11. juli 2018) https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_52044.htm
• NATO. "Det nordatlantiske råd." (11. juli 2018) https://www.nato.int/cps/en/natolive/topics_49763.htm
• NATO. "Wales-topmødedeklarationen." (11. juli 2018) https://www.nato.int/cps/ic/natohq/official_texts_112964.htm
• Porter, Tom. "Hvad er NATO, og hvordan finansieres det?" 11. juli 2018 (11. juli 2018) http://www.newsweek.com/what-nato-and-how-it-funded-1018069
• Whitehouse.gov. "Bemærkninger fra præsident Trump og NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg ved bilateral morgenmad." (11. juli 2018) https://www.whitehouse.gov/briefings-statements/remarks-president-trump-nato-secretary-general-jens-stoltenberg-bilateral-breakfast/